“Floating moments”

Interaktiv performance

To mennesker – den ene performancekunstner Helle Hove, den anden en frivillig fra publikum – mødes i en ordløs, legende udveksling af streger i sand. Et fælles sprog opstår i overraskende smukke mønstre, der siden brydes ned og forsvinder for til sidst at efterlade den fælles erindring om at have ageret sammen i et mikrokosmos i stadig forandring.