helle hove

Helle Hove
Visual artist and performer

Min praksis spænder over performance, udsmykning og installation ofte med inddragelse af publikum. Fokus er mødet – mødet med materialet, med stedet, med mennesket og i videste forstand med eksistensen. Jeg interesserer mig for det materialenære og sanselige og for at respondere på det i en respektfuld, legende udveksling. Jeg er optaget af den transformation, der findes i mødet og som foregår i alt levende – langsomt og over tid, men uophørligt. Samtidigt ligger gentagelsen, som et lige så uafvendeligt livsvilkår og jeg har igennem årene været dybt optaget af mønstre og strukturer, deres afspejling af eksistensen og den betydning, man kan tilføre et ydmygt materiale udelukkende ved at omforme og ordne det.

Jeg har over 20 års erfaring med udsmykningsprojekter og stedsspecifikke events – bl.a. den prisbelønnede tunneludsmykning, ”HjertemiX” fra 2016 med billedkunstner Karoline H. Larsen. De er alle udsprunget af samme interesse for mødet med det specifikke. Stedet og dets konkrete særegenheder, interaktionen med området og dets mennesker og ofte en langsom indbygget foranderlighed.

I de seneste år er jeg blevet optaget af at arbejde med sand. Både i egne værker og i publikumsinvolverende processer. For mig er arbejdet med sandet en udforskning af glæden ved at være skabende og til stede i nuet, men også – på et mere eksistentielt plan, at få kontakt til livets foranderlighed, til det på en gang legende lette og smerteligt forgængelige.

Hent CV

 

 

Helle Hove – værker i sand

Sand er alt og ingenting. At tegne noget i sand, er at mærke livets flygtighed og mangfoldighed. Det er velkendt, legende og samtidigt smerteligt forgængeligt.

En mørk blank flade, løst strandsand og levende hænder er gennemgående elementer i mine værker med sand. De spænder fra intime tegnedialoger over større stedsspecifikke værker, ofte interaktive, til værker og dokumentation afledt af processen i form af fotos og video.

Jeg bruger ofte deltagelse i mine værker for at involvere publikum i en håndgribelig, kropslig oplevelse. I de store bord-installationer ligger lag på lag af tegninger – mine og publikums – i et foranderligt patchwork af forskellige udsagn. Publikums tegninger er en strøm af gensidige påvirkninger, fra opfindsomhed og eksperimenter til banaliteter og efterligninger – i sig selv et levende materiale, som det er muligt for mig at redigere i.

Sandfadet udgør et mere intimt rum. Det er udviklet særligt til min performance og de interaktive installationer og er et kunsthåndværk-objekt i hånddrejet stentøj og granit.

I min performance ”Floating moments” tegner jeg og gæsten på skift. Jeg undgår at tale, og i stedet opstår et nyt fælles sprog i form af de streger, vi svarer hinanden med på pladen. Midt i forløbet begynder jeg at fjerne noget af sandet fra pladen når det er min tur. Gæsten kan gøre det samme, og langsomt bliver der mindre og mindre sand at tegne med. Til sidst er alt sandet væk og tilbage står den fælles erindring om mødet.

Jeg oplever tegnedialogen ved sandfadet som en dør til noget basalt menneskeligt. Den rummer både noget af det lykkeligste i et menneskeliv – det skabende møde med en anden – og samtidigt det fundamentale vilkår, at det forsvinder igen. Tiden er afmålt, sandet flytter sig og det er flydende øjeblikke, man bare må dvæle i, mens de er der.

Sandet på den blanke sorte flade giver mindelser om stjernehimmelen, om scanningsbilleder og om en slukket elektronisk device, der nu er konkret og taktil og får dig til at komme analogt til stede. Jo langsommere du tegner, jo skarpere streger. Langsomheden og det legende, dvælende nærvær er en virkning, jeg har stræbt efter i alle mine værker gennem årene og er blandt grundene til at jeg for øjeblikket vier hele mit arbejde til sandværkerne.

Helle Hove 2019

Hent pdf-version af tekst

Læs tale af museumsdirektør Bodil Busk Laursen i forbindelse med legatoverækkelse