Helle Hove
Visual artist and performer
Sand is everything and nothing. To draw in sand is to sense the transience and multiplicity of life—something familiar and playful, yet at the same time painfully impermanent.
A dark, glossy surface, loose beach sand, and living hands are recurring elements in Hove’s sand works. They range from intimate drawing dialogues to larger site-specific installations.
Participation is often central to the works. The audience is invited into a tangible, bodily experience. In the large table installations, layers upon layers of drawings—hers and the audience’s—form a shifting patchwork of statements. The audience’s drawings become a stream of mutual influence: from inventiveness and experimentation to banality and imitation. In themselves, they constitute a living material that the artist can edit and reshape.
The sand bowl creates a more intimate space. It is custom-made and stands as an artwork in its own right, crafted in hand-thrown stoneware and granite.
Hove experiences the drawing dialogue at the sand bowl as a doorway to something fundamentally human. It contains both one of the happiest aspects of human life—the creative encounter with another person—and, at the same time, the fundamental condition that it disappears again. Time is measured, the sand shifts, and the moments are fluid; one can only dwell in them while they are present.
The sand on the glossy black surface evokes the night sky, scanning images, and a switched-off electronic device—now concrete and tactile—inviting an analog presence. The slower you draw, the sharper the lines. Slowness and a playful, lingering attentiveness are effects Hove has sought in her work over the years and are among the reasons she currently devotes her practice entirely to sand works.
My practice includes performance art, multiple commissions – including the award-winning 2016 project ‘HjertemiX’ with Karoline H. Larsen – and often participatory installations. My focus is on the sensuous, responsive meeting with material, site, people, existence. Patterns, repetition and transformation are recurrent elements. Solo exhibitions at Designmuseum Danmark, among other places, and awards and numerous grants from the Danish Arts Foundation and others.
Min praksis spænder over performance, udsmykning og installation ofte med inddragelse af publikum. Fokus er mødet – mødet med materialet, med stedet, med mennesket og i videste forstand med eksistensen. Jeg interesserer mig for det materialenære og sanselige og for at respondere på det i en respektfuld, legende udveksling. Jeg er optaget af den transformation, der findes i mødet og som foregår i alt levende – langsomt og over tid, men uophørligt. Samtidigt ligger gentagelsen, som et lige så uafvendeligt livsvilkår og jeg har igennem årene været dybt optaget af mønstre og strukturer, deres afspejling af eksistensen og den betydning, man kan tilføre et ydmygt materiale udelukkende ved at omforme og ordne det.
Jeg har over 20 års erfaring med udsmykningsprojekter og stedsspecifikke events – bl.a. den prisbelønnede tunneludsmykning, ”HjertemiX” fra 2016 med billedkunstner Karoline H. Larsen. De er alle udsprunget af samme interesse for mødet med det specifikke. Stedet og dets konkrete særegenheder, interaktionen med området og dets mennesker og ofte en langsom indbygget foranderlighed.
I de seneste år er jeg blevet optaget af at arbejde med sand. Både i egne værker og i publikumsinvolverende processer. For mig er arbejdet med sandet en måde at finde ind til det essentielle: øjeblikket, mødet med en anden, tab og muligheder i livet.
Helle Hove – værker i sand
Sand er alt og ingenting. At tegne noget i sand, er at mærke livets flygtighed og mangfoldighed. Det er velkendt, legende og samtidigt smerteligt forgængeligt.
En mørk blank flade, løst strandsand og levende hænder er gennemgående elementer i mine værker med sand. De spænder fra intime tegnedialoger til større stedsspecifikke værker.
Jeg bruger ofte deltagelse i mine værker for at involvere publikum i en håndgribelig, kropslig oplevelse. I de store bord-installationer ligger lag på lag af tegninger – mine og publikums – i et foranderligt patchwork af forskellige udsagn. Publikums tegninger er en strøm af gensidige påvirkninger, fra opfindsomhed og eksperimenter til banaliteter og efterligninger – i sig selv et levende materiale, som det er muligt for mig at redigere i.
Sandfadet udgør et mere intimt rum. Det er specialfremstillet og i sig selv et kunstobjekt i hånddrejet stentøj og granit.
Jeg oplever tegnedialogen ved sandfadet som en dør til noget basalt menneskeligt. Den rummer både noget af det lykkeligste i et menneskeliv – det skabende møde med en anden – og samtidigt det fundamentale vilkår, at det forsvinder igen. Tiden er afmålt, sandet flytter sig og det er flydende øjeblikke, man bare må dvæle i, mens de er der.
Sandet på den blanke sorte flade giver mindelser om stjernehimmelen, om scanningsbilleder og om en slukket elektronisk device, der nu er konkret og taktil og får dig til at komme analogt til stede. Jo langsommere du tegner, jo skarpere streger. Langsomheden og det legende, dvælende nærvær er en virkning, jeg har stræbt efter i alle mine værker gennem årene og er blandt grundene til at jeg for øjeblikket vier hele mit arbejde til sandværkerne.
Helle Hove 2019
Læs tale af museumsdirektør Bodil Busk Laursen i forbindelse med legatoverækkelse